Dansk
Klaus Bakdal
(forfatter)
Dans med tvivlen (Artikel fra Erhvervspsykologi) e-bog
59,95 DKK
Artiklen er en opfølger på forfatterens artikel fra 2018, “Tvivlens nådegave”, der forfulgte en særlig logik om tvivl, nemlig denne: Når tvivlen ankommer, har den noget væsentligt på færde med os. Teksten i “Dans med tvivlen” bevæger sig baglæns i forhold til denne logik. Først med fremvisning af, at der sagtens kan herske mange samtidige og hensigtsmæssige logikker om tvivlen. Dernæst at alle lo…
Artiklen er en opfølger på forfatterens artikel fra 2018, “Tvivlens nådegave”, der forfulgte en særlig logik om tvivl, nemlig denne: Når tvivlen ankommer, har den noget væsentligt på færde med os. Teksten i “Dans med tvivlen” bevæger sig baglæns i forhold til denne logik. Først med fremvisning af, at der sagtens kan herske mange samtidige og hensigtsmæssige logikker om tvivlen. Dernæst at alle logikker bygger på en æstetik ved at have former og ved de mange implikationer af disse former. Og slutteligt et skridt bagud, hvor tvivlen nærmest opløses i en accept af, at vi i livets fortsatte poetik alligevel må acceptere at danse med tvivlen. Og at det måske er o.k.
E-bog
59,95 DKK
Vil du hellere læse den fysiske bog?
Søg efter den og mange andre hos Saxo.com
Undertitel
Om tvivlens mange logikker, om personlig tvivls-æstetik, og om tvivlens poetiske opløsning
Forlag
Dansk Psykologisk Forlag A/S
Udgivet
07.10.2020
Genrer
Business & Management
Sprog
Danish
Format
pdf
Beskyttelse
Vandmærket
ISBN
9788771854909
Artiklen er en opfølger på forfatterens artikel fra 2018, “Tvivlens nådegave”, der forfulgte en særlig logik om tvivl, nemlig denne: Når tvivlen ankommer, har den noget væsentligt på færde med os. Teksten i “Dans med tvivlen” bevæger sig baglæns i forhold til denne logik. Først med fremvisning af, at der sagtens kan herske mange samtidige og hensigtsmæssige logikker om tvivlen. Dernæst at alle logikker bygger på en æstetik ved at have former og ved de mange implikationer af disse former. Og slutteligt et skridt bagud, hvor tvivlen nærmest opløses i en accept af, at vi i livets fortsatte poetik alligevel må acceptere at danse med tvivlen. Og at det måske er o.k.