Forandringsledese som responsiv praksis (Erhvervspsykologi) e-bog

På trods af det markante fokus på organisatoriske forandringsprocesserfra såvel forskning som konsulentpraksis er det et stadigt åbentspørgsmål, hvordan vi kan forstå den kendsgerning, at organisatoriskeforandringsprocesser så ofte slår fejl. Og hvad ledelsens rolle ogansvar i forbindelse med en forandringsproces er. I denne artikel givervi et bud, baseret på en konkret organisatorisk forandringsproces,læst fra to forskellige teoretiske perspektiver. Det første er denamerikanske professor og konsulent John Kotters teori om vejen tilen vellykket forandringsproces igennem en otte-fase-model. Kottersteori skriver sig ind i en traditionel tilgang til organisatoriske forandringsprocesser; en tilgang, som i grove træk er kendetegnet ved attænke en forandringsproces som lineær, kausal og ledelsesstyret viaplanlægning (Borum, 1995). Det andet perspektiv udspringer frakompleksitetsteorien og er repræsenteret ved den engelske professor Ralph Staceys teori om complex responsive processes. Tilgangen er kendetegnet ved at anskue forandringsprocessersom nonlineære og emergerende ud af dialog.