Modsatrettede forpligtelser (Artikel fra Erhvervspsykologi nr. 2, 2017) e-bog

Det er blevet en selvfølgelighed, at intet, der har at gøre med stressog arbejdsliv, er helt selvfølgeligt. Også i dansk sammenhæng gælderdette spørgsmålet om, hvad stress egentligt er – somatisk eller psykisktilstand, individuel eller kollektiv udfordring, et faktisk produkt af vores accelererede arbejdskultur eller en nødvendig konstruktionaf vores professionaliserede bekymringsindustri (Andersen, 2007; Andersen & Brinkmann 2013)? Det gælder spørgsmålet om, hvad der igrunden afstedkommer de skadelige stresstilstande – mangel på indflydelse eller for meget ansvar, mængden af arbejde, graden af fleksibilitet,misforholdet mellem kerneopgaverne og alt det andet, arbejdsbetingelserne selv eller vores opfattelse af disse betingelser(Buch et al., 2009; Andersen, 2009; Deding et al., 2006; Bovbjerg, 2011; Kristensen & Petersen 2013a; Thyssen, 2013)? Og det gælder, hvordan og hvornår arbejdsrelateretstress i det hele taget skal forebygges eller behandles, og ikke mindst hvor det skal foregå – på arbejdspladsen eller andetsteds (Holt, 2003)? Til denne række af aktuelleuselvfølgeligheder har endnu én imidlertid meldt sig, der yderligere vanskeliggør arbejdet med stress praktisk såvel som teoretisk.