Samarbejdsrelationer som forhold og som ting (Artikel fra Erhvervspsykologi) e-bog

I dagens lederskab rettes megen opmærksomhed på relationel ledelse, team-arbejde ogsocial kapital. Opdyrkningen af velfungerende og tillidsbårne samarbejdsrelationer erblevet en central virksomhedsressource, som skal medtænkes i organiseringen af dendaglige opgaveløsning. Ser man nærmere på samarbejde som en sproglig kategori, er detimidlertid ikke entydigt, hvad begrebet egentlig henviser til. På den ene side kan samarbejdeanskues som betydningsåbne, dynamiske sociale forhold, der kan organiseres gennemstørre eller mindre grader af selvledelse. På den anden side kan samarbejde objektiveresog genstandsgøres som et særskilt funktionelt fænomen – eller en ting-i-sig-selv –uafhængigt af de faglige, sociale og psykiske investeringer, vi lægger i de forpligtendeforhold til vores kolleger og ledere. I artiklen belyses denne indre modsætning i relationsbegrebet.Jeg undersøger dets implikationer for de funktionalistiske og systemiskeanalysetilgange, der anvendes i dagens ledelse. Jeg argumenterer for, at meningsdannelseni vores samarbejdsformer til dels besværliggøres af, at relationsbegrebet henviser tilbåde sociale forhold og til organisatorisk funktionalitet.