Stå fast i samtalen (Erhvervspsykologi) e-bog

Stå fast! Sådan lød sidste års helt store mantra i aviser og ugeblade. Pludseligskulle vi tage nej-hatten på og smide vores selvudviklingsbøger iskraldespanden. På denne måde kunne vi alle ryste selvudviklingsågetaf os og blive rodfæstede i vores eget liv og den danske muld.Nej-hatten blev uddelt af psykologiprofessor Svend Brinkmann,hvis bog Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang (2014) sidensin udgivelse har været genstand for en heftig debat.1 Bogen erden reviderede udvidelse af Brinkmanns klummeartikel Befri ditliv! En 7-trinsguide (2014b), og i sin form er bogen en parodi på selvhjælpslitteratur (det er en “anti-selvhjælpsbog”), der vender gængse selvhjælpsråd på hovedet. I ironiens alvor formidler bogen en kulturkritik med grundpointen, at vi har brug for at kunne “stå fast” og modstå noget af det konstante og massive pres om personlig udvikling og selvrealisering, som findes i og uden for arbejdspladsen i vores nuværende“accelererende samfund”. I denne artikel vil jeg først genbesøge noget af den kritik og de spørgsmål, som for mig at se træder frem i forhold til coaching, og give nogle svar ud fra en systemisk coachingpraksis. I artiklens anden del vil jeg fremlægge nogle opmærksomheder og greb, vi i samtaler kan bruge fra Brinkmann, og således komme med bud på, hvad Brinkmanns kulturkritiske pointer kan bidrage med ind i den hjælpende samtale.