På jagt efter børneperspektivet og børns perspektiver - Begrebsafklaring af et historisk-kulturelt menneskesyn (e-bog) af Dion Sommer
Dion Sommer

På jagt efter børneperspektivet og børns perspektiver (Artikel fra Kognition & Pædagogik) e-bog

49,95 DKK
Denne artikel går kritisk undersøgende på jagt efter fænomenet børneperspektiv. Førstbegrunder jeg, hvorfor dette er fagligt vigtigt. Dernæst starter jagten på et historisk-kultureltrids af børneperspektivets oprindelse – fra den europæiske renæssances humaniseringsetostil vor tids børnesyn: Hvornår opstod 1) Ikke børneperspektivet som sådan, mendens historisk-kulturelle rødder og forudsætninger?…
Denne artikel går kritisk undersøgende på jagt efter fænomenet børneperspektiv. Førstbegrunder jeg, hvorfor dette er fagligt vigtigt. Dernæst starter jagten på et historisk-kultureltrids af børneperspektivets oprindelse – fra den europæiske renæssances humaniseringsetostil vor tids børnesyn: Hvornår opstod 1) Ikke børneperspektivet som sådan, mendens historisk-kulturelle rødder og forudsætninger? 2) Og hvornår realiseredes et egentligtbørneperspektiv? Danmark har forpligtet sig på FN’s konvention om børns ukrænkeligerettigheder. Fx at børn skal høres i alle forhold, der vedrører dem. Dvs. at børns ytringerskal ikke kun høres, men også forstås af voksne. Dét har nødvendiggjort og skabt en fagligudvikling af et børneperspektiv i både pædagogisk og psykologisk forskning. FN-konventionener tillige indskrevet i den officielle policy-plan – den styrkede pædagogiske læreplan,som da også tages til indtægt for et børneperspektiv. Men jagter man kritisk børneperspektiveti læreplanerne, finder vi kun summariske fraser – helt uden faglig argumentation.Man kan derfor ikke arbejde børneperspektivistisk ud fra dagens læreplaner. Det fordrer,at børneperspektivet nu ‘bliver fagligt voksent’. Dvs. at jagten på de børnevenlige frasebetegnelsermå stoppe for at definere børneperspektivet som et ægte fagfænomen. Begrebsskarphedenstyrker jeg ved først at adskille ‘børneperspektiv’ fra ‘børns perspektiver’. Dernæstdefineres og forklares de to relaterede, men dog prægnant forskellige, fagfænomener.Konklusionen opgør kort jagtens ‘fangst’ med dens vigtigste fagpointer.
E-bog 49,95 DKK

Vil du hellere læse den fysiske bog?

Søg efter den og mange andre hos Saxo.com

Saxo.com
Undertitel Begrebsafklaring af et historisk-kulturelt menneskesyn
Forfattere Dion Sommer (forfatter)
Udgivet 21.12.2020
Genrer Psychology & Education
Sprog Danish
Format pdf
Beskyttelse Vandmærket
ISBN 9788771854961

Denne artikel går kritisk undersøgende på jagt efter fænomenet børneperspektiv. Førstbegrunder jeg, hvorfor dette er fagligt vigtigt. Dernæst starter jagten på et historisk-kultureltrids af børneperspektivets oprindelse – fra den europæiske renæssances humaniseringsetostil vor tids børnesyn: Hvornår opstod 1) Ikke børneperspektivet som sådan, mendens historisk-kulturelle rødder og forudsætninger? 2) Og hvornår realiseredes et egentligtbørneperspektiv? Danmark har forpligtet sig på FN’s konvention om børns ukrænkeligerettigheder. Fx at børn skal høres i alle forhold, der vedrører dem. Dvs. at børns ytringerskal ikke kun høres, men også forstås af voksne. Dét har nødvendiggjort og skabt en fagligudvikling af et børneperspektiv i både pædagogisk og psykologisk forskning. FN-konventionener tillige indskrevet i den officielle policy-plan – den styrkede pædagogiske læreplan,som da også tages til indtægt for et børneperspektiv. Men jagter man kritisk børneperspektiveti læreplanerne, finder vi kun summariske fraser – helt uden faglig argumentation.Man kan derfor ikke arbejde børneperspektivistisk ud fra dagens læreplaner. Det fordrer,at børneperspektivet nu ‘bliver fagligt voksent’. Dvs. at jagten på de børnevenlige frasebetegnelsermå stoppe for at definere børneperspektivet som et ægte fagfænomen. Begrebsskarphedenstyrker jeg ved først at adskille ‘børneperspektiv’ fra ‘børns perspektiver’. Dernæstdefineres og forklares de to relaterede, men dog prægnant forskellige, fagfænomener.Konklusionen opgør kort jagtens ‘fangst’ med dens vigtigste fagpointer.